
kontakt
linser
De forskellige typer af kontaktlinser
endags-linser
Ved endagslinser tager du et sæt kontaktlinser i og smider dem ud efter brug. Endagslinser er til dig, der ikke har lyst til rense kontaktlinserne om aftenen, som du skal med månedslinser. endagslinser er ligeledes til dig der skal bruge kontaktlinser til sport eller andre fritidsaktiviteter som et supplement til dine briller. Endagslinser kan korrigere nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl samt flerstyrke. Endagslinserne er lavet af et hydrogel materiale eller silikonemateriale for mere iltgennemtrængelighed og komfort.
måneds-linser
Månedslinser bruges en måned af gangen og renses hver aften. Rensevæskerne er all-one-væsker, som renser, desinficerer og fugter kontaktlinserne til brug dagen efter. Månedslinserne er typisk lavet i silikonematerialer og kan korrigere de samme synsfejl som endagslinser, men med mulighed for at korrigere mere avancerede styrker som høje bygningsfejl.
døgn-linser
Døgnlinser er kontaktlinser der er godkendt til at man må sove med dem helt op til en måned ad gangen. Døgnlinserne fåes i de samme styrker som månedslinserne. Hos Vega Optik anbefaler vi at du mindst 1-2 gange om ugen sover uden.
flerstyrke-linser
Hvis dit syn kræver, at du har forskellig styrke på afstand og på nær, kan flerstyrke kontaktlinser løse dit behov. Flerstyrke kontaktlinser findes både som endagslinser og som månedslinser, alt efter dit behov og ønsker. Flerstyrke kontaktlinser er typisk til dig der er +40 år pga. presbyopi. Læs mere om det her.
Brug af kontaktlinser til dagligt brug
Har du det meste af tiden lyst til at bruge kontaktlinser kan du vælge imellem endags kontaktlinser eller måneds kontaktlinser. Vi anbefaler altid du har en brille med samme styrke, da der vil være perioder, hvor dine øjne kan være mere tøre (hvis du flyver, sidder i bil med aircon mm) eller bare har lyst til tage dine kontaktlinser ud.
Brug af kontaktlinser til sport og fritid
Kontaktlinser til sport og andre fritidsaktiviteter er et super alternativ til dine briller. Engang imellem er det bare rart at kunne tage til spinning, løbe en tur, eller tage til fest uden briller og her er endags kontaktlinser en rigtig god løsning.
reservebrille
Uanset hvilken kontaktlinse løsning du vælger, skal du altid have en brille med dine styrker. Kontaktlinser kan ikke stå alene, ligesom briller kan. Kontaktlinser og briller hænger sammen.
